COTIL – Danish Midcentury Modern Textiles

Cotil er et kulturhistorisk brand indenfor moderne boligtekstiler, der blev grundlagt i 1957 af firmaet C. Olesen i København

Den oprindelige idé bag Cotil var, at indbyde danske designere og kunstnere indenfor vævning og stoftryk til anonymt at indsende designforslag til en uvildig Cotil-komité, der skulle udvælge designforslag til produktion på baggrund af høj kunstnerisk kvalitet frem for kommerciel markedstilpasning.

Cotil udviklede sig hurtigt til det førende brand inden for moderne boligindretning med en stor kollektion af gardiner, møbeltekstiler, plaider og gulvtæpper designet af navne som Lis Ahlmann, Børge Mogensen, Kim Naver, Vibeke Klint, Arne Jacobsen, Marie Gudme Leth, Anni Fisker og mange flere.

Efter gyldne år i 60’erne og 70’erne gik det dog tilbage i 80’erne og i 2004 blev resterne af Cotil solgt til Gro- og Bjarne Sachse, der havde drevet og solgt Vævegaarden i Tylstrup. Efter Bjarne Sachse’s død har Gro alene drevet Cotil videre indtil 2024, hvor hun sælger det til os og vi etablerer et nyt selskab Cotil ApS med rettigheder til Cotil’s designarv.

Af de oprindelige Cotil kollektioner er det kun den klassiske Cotil 863, designet af Lis Ahlmann og Børge Mogensen, der fortsat produceres.

Vi, der nu står bag, er opvokset med Cotil-tekstiler. Det er en del af vores DNA.

Det har derfor været vigtigt at sikre dette stykke designkultur, med ønske om at revitalisere brandet og påtage os et ansvar for at løfte en dansk tekstilarv af historiske tekstiler ind i en moderne samtid sammen med udvalgte interessenter og producenter, der har det samme værdigrundlag som Cotil.

Samtidig ønsker vi at relancere spændende Cotil-designs fra det imponerende bagkatalog af relevante kvaliteter af høj kunstnerisk kvalitet.

Jette Solvig

Cotil ApS
Stadilvej 12
DK 6980 Tim

Email: info@cotil.dk
Tel: (+45) 60598945

Scroll to Top